Ulriks Tunø Lammerullepølse

Så var der lige Tunølam og her er en opskrift på rullepølsen - en himmerigs mundfuld !


Lammerullepølse
Til Slaget
1 stort lammeslag
1 rødløg
2 skalotteløg
10 store fed hvidløg
Persille
Sennepspulver
Kryddersalt
Peber

Til suppen
3 laurbærblade
2 store løg
3 skf salt

Skær fedtet fra slaget hvis der er meget.
Hvis der ben på slaget og det er tykt, så skær benene af, frys dem og spis dem som stegte ben.
Hak fyldet og spred det ud over slaget sammen med krydderierne.
Rul den fast sammen fra den tynde ende op mod den brede.
Snør den godt og drop den ned i suppen, der bare lige skal dække.
Kog i ca 2 – 2½ time – eller til den er færdig. Stik fx med en kødnål, der skal gå nemt i og op.
Lad rullepølsen køl af i suppen fx natten over.
Put nu pølsen i en rullepølsepresse eller i en form, du spænder godt sammen med noget snor.
Lad den ligge dagen over – og nyd den bedste rullepølse i verden

Suppen gemmer du til fx fon til irsk stuvning